Når alle vil på banen samtidig

Af: Jens Haug, Director Products & Platforms, Embriq

Lad os være ærlige. Fodboldsommeren har været lidt sjovere på den norske side af Skagerrak end på den danske på det seneste. Mens Norge stormer ind på VM-scenen for første gang i 28 år med Haaland, Ødegaard og en hel generation af spillere med selvtillid som Peter Schmeichel, sidder Danmark hjemme og ser med.

Men før I begraver jer i skuffelse og sorg, så lad os lige mindes Michael Laudrup, som var en af mine store helte, da jeg var ung.

Haaland løber hurtigt, header hårdt og scorer på chancer, der egentlig ikke burde ende i mål. Men Laudrup? Han tænkte sig til målene. Han så åbninger, som endnu ikke eksisterede. Hans afleveringer var ikke bare præcise. De var nærmest ydmygende.

Hvad ville Michael Laudrup have gjort?

Overført til energibranchen ville Laudrup have været en fremragende netplanlægger.

Den danske energibranche står lige nu over for et problem, der mistænkeligt meget ligner et fodboldproblem: Alle vil på banen samtidig. Datacentre. Grøn brint. Power-to-X-anlæg, der skyder op som paddehatte langs vestkysten. Elektrificering af alt det, der tidligere kørte på diesel.

Der er mange gode idéer. Men der er ikke uendelig plads i elnettet.

Og det er her, Laudrup-geniet kommer ind i billedet. Ikke evnen til at sprinte hurtigst eller investere mest, men evnen til at se spillet. At forstå, hvor kapaciteten faktisk findes, hvor flaskehalsene vil opstå om seks måneder, og hvilke projekter der bør prioriteres nu, hvis systemet skal fungere om ti år.

Elnettet er i dag Danmarks vigtigste midtbanespiller, og det er under hårdt pres.

Danmarks hjemmebanefordel

Danmark har faktisk en hjemmebanefordel her. Mere end halvdelen af den danske elproduktion kommer fra vindkraft – og i gode perioder endnu mere. Det er imponerende. Men det betyder også, at nettet nogle dage er fyldt til randen med billig strøm, som ingen efterspørger, mens det andre dage kæmper for at følge med.

Det er lidt som at have Laudrup på holdet, men kun på egen banehalvdel.

Mere indsigt, ikke bare mere infrastruktur

Løsningen er ikke at bygge mere af alting. Løsningen er at forstå systemet bedre, time for time og node for node, så den eksisterende kapacitet kan udnyttes bedre. Alternativet er, at gode projekter bliver stående i kø, venter på nettilslutning og mister konkurrencekraft.

Norge kæmper med de samme udfordringer

Og hvad med os nordmænd?

Vi har vores egne udfordringer. Batterifabrikker og datacenterprojekter, der venter i årevis på nettilslutning. En kø, der vokser hurtigere end nettet. Og en olie- og gasindustri, der skal elektrificeres, samtidig med at alle andre også vil have strøm.

Vi er ikke bedre. Vi er bare dårlige på en anden måde.

Det er faktisk et godt udgangspunkt for samarbejde.

Et stærkere nordisk samarbejde

Norge og Danmark er allerede forbundet via kabler under Nordsøen. Vi balancerer hinandens systemer, handler strøm og er begge afhængige af, at det europæiske energisystem fungerer.

Men vi deler for lidt viden om, hvordan vi planlægger, prioriterer og løser flaskehalsene. Her er der mere at hente.

Laudrup vidste, at de bedste resultater kom, når hele holdet trak i samme retning. Så mens I hepper på Haaland, Ødegaard og Nusa denne sommer, håber jeg også, at vi finder flere arenaer, hvor danskere og nordmænd kan gøre hinanden bedre, ro i takt og styrke det nordiske samarbejde i energibranchen.

«Vi er røde, vi er hvide (og lidt blå)
Vi står sammen side om side.»

God fodboldsommer!

Læs mere om vores Quant-portefølje, og hvordan vores produkter kan skabe merværdi af dine data. 

Kontaktpersoner

  • Jens Haug

    Direktør Produkt og Plattform

    (+47) 913 61 495

    Kontakt meg